Anmeldelse
Ler, ild, vand og luft er universelle ingre-dienser,og keramikeren Anne
Kristiansen, Holstebro, er dybt fascineret af det magiske drama, som
udspiller sig, når stof og naturkræfter tøjles af viden og ånd.
Det er karakteristisk for hendes brugskunst, at den altid fremtræder med en
enkel og forfinet æstetik. Hendes vaser og krukker demonstrerer en gedigen
håndværksmæssig kunnen og en udpræget sans for lerets muligheder.
Formende hænder har centreret lerklumpen på drejeskiven, og følsomt har hun
udnyttet de modelleringsmuligheder, leret byder på. Klassiske former er
skabt, og de fremstår med meget personlige farver i glasurerne, som er
resultatet af en uendelig række af eksperimenter. Lidt i retning af
kogekunst, når den bliver sublim ved gentagne forsøg med en knivspids dit og
lidt af dat.
Anne Kristiansen benytter sig i sin keramik af den gamle, japanske
raku-teknik.
Anne Kristiansen
Baggrund
Som keramiker er hun i hovedsagen autodidakt. Hun viderefører i sin
keramik den ubændige nysgerrighed udforskningstrang, der manifesterer sig i
en fortid (seks år) som ansat i den danske handelsflåde. Stærke indtryk fra
klodens mest eksotiske breddegrader har lejret sig i hendes underbevidsthed,
og de afsætter nu deres spor i hendes keramik. Det kan f.eks. være i form af
en azurblå farve fra Ægæerhavet eller en orange fra Qatar. Måske er det en
form fra Shanghai eller et indiansk mønster fra Lima, som uden bevidsthedens
medvirken dukker frem. |
Den kølige nordiske
strenghed i Anne Kristiansens formbeherskelse bærer en indre varme med sig i
hendes farvebrug. Hun arbejder ofte i de kølige blå og grønne nuancer. Men
som et paradoks evner hun at give dem en dyb varme. Hun lægger vægt på det
dekorative i overfladebehandlingen, på glasurernes intensitet og spil, og på
farvernes dybde og varme. Med den specielle raku-teknik opnår Anne
Kristiansen specielle effekter som karbonisering af leret og krakelering af
glasuren.
Raku
Raku betyder på kinesisk nydelse, lethed- fornøjelse af stille glæde. Men
brændingsformen har sin oprindelse i det 16. århundredes Japan. Her
udvikledes den med henblik på den keramik, der blev anvendt til japanernes
rituelle teceremonier.
Rakubrændingen er dramatisk og virker stærkt facinerende på sine tilskuere.
Teknikken kan vække associationer til renæssancens alkymistiske
eksperimenter, eller til heksenes brygning af trylledrik i Shakespeares
Macbeth. Når krukkernes glasur er smeltet ved 700-800°
Celcius løftes de rødglødende ud af ovnen med lange tænger og droppes i
spande med savsmuld. Rygende og osende af fastbrændt træsmuld hentes
potterne over i koldt vand, hvor krakeleringen sker. Resultatet af
brændingen er ret uforudsigelig, hvad der skaber en kriblende spænding i
keramikeren.
Raku-teknikken bevirker, at overfladen i Anne Kristiansens keramik
fremtræder med en egen blanding af tør mathed og en troldomsagtig glans. Som
i eventyrenes tryllesten, i mineralogiske prøver eller bjergarternes
eruptive stoflighed efter et vulkanudbrud.
Da raku-teknikken bevirker, at hendes keramik er relativ porøs, anbefaler
Anne Kristiansen, at man ikke planter direkte i potterne, og at man sætter
en plasticpose indeni blomster-vaserne, hvilket også bevirker at blomsterne
holder længere. |
Anne Kristiansen
dokumenterer, at hun har en stor viden om, hvor levende og rigt et materiale
leret er, når det udsættes for ovnens hede og raku-teknikkens magi.
I hendes keramik spiller form og farve sammen i en smuk og raffineret
helhed.
Konrad Guldberg
Anmelder ved bl. a.
KUNSTAVISEN og Dansk Kunst 96 |
